Alt om Nomi Scarf

Er du hoppet med på den populære scarf-trend med de små halsklude, der varmer godt om halsen? Eller måske mangler du lige det sidste skub for at komme i gang med dit første scarf? Vi har udviklet Nomi Scarf i et smukt feminint mønster som kan pifte ethvert outfit op og så er det endda sjovt at strikke!

Nomi Scarf er perfekt at bruge til at holde dig varm på en kølig sommeraften, eller under jakken i den kolde vintertid.

Nomi Scarf er et aflangt lille tørklæde, som strikkes fra spids til spids imens der gradvist tages henholdsvis ind og ud for at forme scarfet. Nomi laves i et kurveflettet mønster, som strikkes over de samme to pinde hele vejen igennem. Mønsteret dannes af krydsende masker på både for-og bagside af arbejdet.

Selvom du ikke har prøvet denne teknik før, så frygt ej! Nomi er nem at strikke, og opskriften er udførligt beskrevet, så strikkere på alle niveauer kan være med.

Kom godt i gang med Nomi

Strikkeopskriften på Nomi Scarf er udviklet i det lækre Cashmere Premium Garn fra Lang Yarns, som er blødt og giver en flot struktur til kurveflettet strik.

Så altså, for at komme i gang, skal du have valgt, hvilket garn du vil bruge. Der findes mange lignende lækre cashmere garner på markedet, du kan vælge imellem. Men Nomi kan også sagtens laves i andre garnkvaliteter - det er bare at være kreativ.

En af de ting vi elsker ved de små strikkede scarfs er, at de er en nem måde at få farve ind i garderoben og kan være prikken over i'et i et outfit til mange lejligheder. Farvekortet til Lang Yarns Cashmere Premium er bredt og spænder lige fra de afslappede jordtoner til festlige pangfarver.

Ellers er alt du skal bruge en strikkepind størrelse 4,5 mm og måske en god kop kaffe?

Husk selvfølgelig at lave en strikkeprøve, for at få de ønskede mål - men det er jo også det gode ved tørklæder, at de ikke nødvendigvis skal have en bestemt størrelse for at passe dig.

God strikkelyst!

Vi håber, du har mod på at kaste dig ud i dette lille fine projekt og bliver glad for Nomi Scarf til at varme dig på!