Alt om Signe Sweater

Signe Sweateren er en lun raglansweater med fine detaljer langs ærmerne og på kroppen. Sweateren strikkes i Alpakka Ull og Silkmohair som tilsammen giver en ultra blød sweater.

Signe sweateren er en lækker vinter sweater, der varmer godt på kolde dage, og samtidig en skøn erstatning til jakken resten af året. Det er den perfekte sweater udover sommerkjolen på en kold sommeraften. 

Konstruktionen på sweateren: 

Signe Sweateren er en raglan sweater, som strikkes oppefra og ned. Bærestykket dannes ved raglanudtagninger samt vendepinde i nakken. Kroppen har en rib sekvens i begge sider og afsluttes med en slids, der gradvist deler sig ved hjælp af indtagninger på hver side. For- og bagstykke krydser ind over hinanden i starten af slidsen, og deler sig gradvist fra hinanden, som en særlig detalje på sweateren. Under ærmerne laves også en rib sekvens, som gradvist bliver omdannet til ærmets bundrib. 

Garn ideer: 

Signe Sweateren kan strikkes i et hav af forskellige garnkombinationer. Vigtigst er det, at strikkefastheden på 17m/22p overholdes, for at målene på sweateren passer på det færdige arbejde. 

Et oplagt garnalternativ til Alpakka Ull er Peer Gynt eller Double Sunday fra Sandnes Garn. Peer Gynt er et 100% ren norsk uld garn, som har en varm effekt og holder en fast struktur på arbejdet. Double Sunday er et tykt merino uld garn, som med sin temperatur regulerende effekt, vil være et godt alternativ, hvis man ønsker en lun sommersweater. 

Som følgetråd til Signe Sweater er der også mange alternativer til Brushed Lace fra Mohair by Canard. Vi har valgt at bruge Brushed Lace i vores model, fordi det er en mohair der er ultra blød og ikke fnugger særlig meget hverken under strikningen eller i brug. 

Dog kan Brushed Lace nemt erstattes af både andre Silk mohair garner, eller andre følgetråde som fx Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn eller Alva fra Filcolana. 

Signe Sweateren er opkaldt efter designerens, Nanna fra Knit Studio, Farmor som hed Signe. Signe var en kvinde med hjertevarme, et positivt sind og et twist, der gjorde hende til noget særligt - ligesom Signe Sweateren, var hun helt sin egen. 

Teknikker i opskriften: 

Signe opskriften indholde mange gense strikketeknikker, som blandt andet vendepinde, dobbelstrikkede kanter og drejede ret og vrang masker. Opskriften forklarer løbende hvad man skal gøre, og ellers har vi samlet en masse gode hjælpevideoer på vores hjemmeside → link? 


Nyttig info for at komme i gang: 

Pinde: vejledende pinde i opskriften er 3,5 mm(40cm) til at strikke halskanten, og derefter bruges pind 4,5 mm på resten af trøjen både i længde 80cm og 40cm. Strikkefastheden kan variere meget fra strikker til strikker, uden at det betyder man strikker forkert - test derfor hvilken pind du skal bruge, for at ramme strikkefastheden, før du går i gang med at strikke selve sweateren. 

Strikkefasthed: strikkefastheden er essentiel for at ramme de angivne mål i det færdige arbejde. Hvis man strikker for stramt i forhold til opskriften, bliver sweateren for lille, og hvis man strikker for løst, vil sweateren blive for stor. Signe sweateren har en strikkefasthed på 17masker på 22pinde for at måle 10x10cm. 

Det skal du bruge: 

Udover pinde og garn kan du med fordel bruge maskemarkører, maskewire og en hjælpepind, når du skal strikke Signe Sweater. 

Maskemarkørerne hjælper med at inddele raglang udtagningerne og markere rib sekvenserne i arbejdet. 

Maskewire kan bruges til at sætte ærme til hvile i arbejdet samt sæt forstykket til hvile, når slidsen strikkes. 

Hjælpepinden (kan enten være en ekstra strikkepind, eller en kabel/snoningspind) som bruges når der slåes nye masker op under slidsen. 

Derudover bruges en nål til at hæfte ender, og vi anbefaler at det færdige arbejde vaskes i uldsæbe for at sweateren retter sig ud. 


Vi håber du har lyst til at strikke Signe Sweater - god fornøjelse!